Hvis du har modtaget en mail, med følgende titel:
"Din konto hos TV 2 er slettet"
Kan vi berolige dig med, at mailen er sendt fra os, og at der dermed ikke tale om spam. Et simpelt login til TV 2, koster ikke penge og har ikke nogen tilknytning til eventuelle TV 2-kanaler, som du abonnerer hos ved en TV-udbyder (fx Yousee, Boxer, Stofa ect.)
Hvad kan man bruge en TV 2-konto til?
Det kan have været anvendt til mange forskellige ting, både i forbindelse med et eventuelt gammelt abonnement til TV 2 PLAY, eller i forbindelse med bingo plader til enten Fuld Plade eller Bingo Banko, dengang vi viste det. Derudover kan det have været anvendt i forbindelse med TV 2 NYHEDER, hvor det via vores app er muligt at gemme nyheds sektioner, eller gemme lokationer hos TV 2 VEJRET, eller gemme en programoversigt hos TV TID.
I skriver "TV 2-konto" betyder det, at jeg har penge tilgode eller skylder noget?
Nej. Vi kan dog godt forstå forvirringen. Selvom vi skriver TV 2-konto er der blot tale om et login hos TV 2, hvilket IKKE koster penge. Du har derfor ikke penge tilgode hos os og skylder os heller intet.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal bruge et login hos TV 2 igen på et senere tidspunkt?
Skulle du igen få brug for et login hos TV 2, vil du blot kunne oprette dig fra ny på tv2login.dk - det koster som nævnt ikke noget.
Skal jeg gøre noget?
Nej, du behøver ikke at foretage dig yderligere.