Sikkerhedsmeddelelse fra TV 2

Følg

Senest opdateret:


TV 2s sikkerhedssystemer har registreret, at uvedkommende efter al sandsynlighed har benyttet brugeroplysninger på en række TV 2 logins natten til d. 24. september 2018.

Af denne årsag har vi fra TV 2 sendt en mail ud til de berørte brugere, hvor vi opfordrer til at gå ind på tv2login.dk og ændre adgangskoden. Du kan se, hvordan du gør dette her.
På tv2login.dk vil du også kunne lukke dit TV 2 login helt, hvis du ønsker det.

Det er som udgangspunkt ikke kritisk for dig som bruger, men for en sikkerheds skyld skal du hurtigst muligt skifte dit kodeord både hos TV 2 og alle andre steder, hvor samme kombination af e-mail og kodeord anvendes. Vi anbefaler generelt, at man aldrig genbruger sit kodeord til flere tjenester, da risikoen for at nogen får kendskab til kontooplysningerne, dermed er større.

Adgangen til dine oplysninger er formentlig sket i forbindelse med et datalæk fra en anden tjeneste. Vi ved ikke, hvilken anden tjeneste, som der er tale om - da der kan være tale om flere.

Men der har ikke været adgang til kreditkortoplysninger eller andre følsomme personoplysninger.

Se nedenstående FAQ for yderligere informationer.

 

FAQ: 

Spg.: Er det en falsk mail eller er den virkelig fra TV 2 DANMARK?

Svar: Mailen er ikke falsk og kommer fra TV 2 DANMARK.
Vi anvender et system, som verificerer afsenderen – i dette tilfælde TV 2 – over for dit mailsystem.

 

Spg. Hvordan har I opdaget, at nogen har logget ind med mit TV 2 login?:

Svar: Vores system har registreret, at der har været et korrekt login – altså at brugernavn og adgangskode kombinationen er korrekt. Når dette er sket fra en IP-adresse, som samtidig har prøvet mange andre TV 2 logins, så giver vores sikkerhedssystem en melding, da der her sandsynligvis ikke er tale om den korrekte bruger, som logger ind.

 

Spg.: Hvordan ved I, at det er en fremmed, som har logget ind med mit TV 2 login og ikke mig selv eller et familiemedlem?

Svar: Vi har konstateret, at der er foretaget en lang række logins fra samme IP-adresse mod mange forskellige TV 2 logins. Så det er efter al sandsynlighed en fremmed, som tester, om loginoplysningerne er korrekte.

 

Spg.: Hvem er den anden tjeneste, som har haft datalæk?

Svar: Det kan vi ikke vide – der kan være tale om flere tjenester, som i tidens løb er blevet hacket. Her er email-adresse og adgangskode blevet stjålet, og det er disse oplysninger, som man så forsøger at anvende til at logge ind med hos TV 2. Det anbefales derfor, at man sørger for ikke at genbruge adgangskoder på flere tjenester, og at disse koder skiftes ud med jævne mellemrum.
Det er muligt på følgende side at tjekke, hvilket læk det drejer sig om, når det kommer til din email-adresse: https://haveibeenpwned.com/

Drevet af Zendesk