Fokusering af TV 2s tekst-tv: Gradvis nedlukning af diverse sider i løbet af første halvår 2026

Følg

Senest opdateret:


I første halvår 2026 gennemfører TV 2 en fokusering af det nuværende tekst-tv. Det gør vi, da det er bygget på en forældet teknologi, og samtidig rykker danskerne over på nye platforme.

Blandt andet på nyhedsområdet er tekst-tv utilstrækkeligt – fx kan TV 2 ikke vise liveblogs og længere artikelformater med video, grafik og billeder samt de mange historier med videoindhold fra tv2.dk.

Derudover er mange andre sider på tekst-tv også forældede og utilstrækkelige på grund af teknologiens begrænsninger. I slutningen af 2025 blev vejret udfaset fra tekst-tv på grund af begrænsninger i forhold til visning af vejrgrafik, video mm.

Fokuseringen, der gennemføres i de kommende måneder, indeholder en gradvis nedlukning af de forældede sider og af de områder, hvor brugerne får et mere fyldestgørende og tidssvarende tilbud via tv2.dk, TV 2s apps eller vores samarbejdspartnere.

Når fokuseringen af tekst-tv er gennemført, vil TV 2s tekst-tv primært tilbyde undertekster samt nogle få andre informationssider.

I forhold til nyheder, vejr, sport og programinformation henviser TV 2 til tv2.dk og til TV 2s gratis apps (Nyheder, Sport, Vejr og TVTID), TV 2 Play samt de mange elektroniske programguides hos vores samarbejdspartnere.

Desværre er Go’s programindhold fra side 305 ikke tilgængeligt andre steder. Vi undersøger muligheden for en anden løsning, men kan desværre ikke love, at det kommer.

Drevet af Zendesk