TV 2 er opmærksom på ønskerne om både synstolkning og oplæsning af undertekster, og TV 2 arbejder i samråd med Brugerrådet for tilgængelighed på at finde løsninger, der bidrager til at gøre TV 2s indhold tilgængeligt for så bred en brugerskare som muligt.
TV 2 prioriterer, at løsningerne for både synstolkning og oplæsning af undertekster er holdbare på sigt, så brugerne ikke udsættes for unødvendigt besvær med jævnligt at skulle omstille sig til nye eller ændrede krav til brugeranvendelse og teknik. Samtidig er det TV 2 magtpåliggende ikke at lancere tilbud til sine brugere, før tilbuddene er af en sådan kvalitet, at TV 2 kan stå inde for dem, og før brugerne vil opleve, at tilbuddene skaber reel merværdi.
Læs mere her.